Send til en ven   Udskriv4/3 2010 kl. 16:56
Send til en ven

Flytning giver plads til lager af instrumenter

Med flytningen til nye lokaler i Scion-parken har Altoo fået langt bedre faciliteter til rådighed, ligesom der er blevet plads til et lager af de mest populære Agilent-måleinstrumenter.

Det har hele tiden været meningen, at Altoo Measurement Science fysisk skulle flytte fra Agilents lokaler i Nærum, når Altoo havde fået etableret sig som forhandler af – primært – Agilents instrumenter i Danmark, Island og på Grønland. Flytningen er dog sket noget hurtigere end forventet, da der blev lokaler ledige i Scion-parken i Hørsholm.

Ved at rykke ind i lokalerne på Venlighedsvej 1 i Scion-parken har Altoo fået adgang til en lang række nye faciliteter, der omfatter muligheden for at bruge konferencelokalerne i det nærliggende 'Søhuset', hvor det er muligt at afholde konferencer med op til 250 deltagere.


Samtidigt har Altoo placeret sig meget tæt på nogle af de mest avancerede brugere af Agilents test- og måleudstyrsprodukter. Scion Parken rummer mange højteknologiske virksomheder der beskæftiger sig med elektronik udvikling og test. Altoos nye kontorer ligger blandt andet lige over for DELTA.

Kontorlokaler giver også Altoo mulighed for at operere med et lager af de mest populære T&M-produkter fra Agilent-programmet som multimetre, dataloggere, laboratoriestrømforsyninger, funktionsgeneratorer og oscilloskoper.

Kontoret har fået en ny fast administrativ medarbejder - Annette Worsøe, som står for ordre administration og logistik. Altoo har også to medarbejdere i henholdsvis Randers og Aalborg, så der aldrig er mere end to timers transport for den nærmeste Altoo-medarbejder, uanset hvor man befinder sig i landet.

Altoo Measurement Science (Altoo) er grundlagt i 2009 af et privat konsortium bestående af tidligere medarbejdere fra den amerikanske test- og måleudstyrskoncern, Agilent Technologies Inc. De to virksomheder har et tæt samarbejde inden for distribution af Agilents test- og måleudstyr i Danmark, Island og Grønland. Altoos program er primært lagt an på salg af Agilents produkter, men produktporteføljen er ikke begrænset til Agilents program af 8.000 forskellige varenumre.

Adressen på det nye kontor er:Altoo Measurement Science ApS
Venlighedsvej 1, 2970 Hørsholm
Tlf.: 45 80 12 15
Web: www.altoo.dk

Forrige12345678910Næste

Elektronik & Data • Odsgard A/S • Stationsparken 25 • 2600 Glostrup • Tlf: +45 4345 1063