Send til en ven   Udskriv18/2 2010 kl. 9:16
Send til en ven

Samarbejde skal bane vejen for fiber-til-hjemmet

Draka har indgår partnerskab med kabelblæsningseksperten Plumettaz, og sammen vil de introducere nye FTTH (fiber-til-hjemmet) værktøjer.

Draka Communications, der er førende producent af kabler og optisk fiber, indgår partnerskab med schweiziske Plumettaz, der er ekspert i blæsning og lægning af optiske kabler. De to virksomheder vil kombinere deres ekspertise og i fællesskab udvikle nye kabellægningsløsninger, der er skræddersyet til at imødekomme behovene i komplekse FTTH-miljøer.

Et umiddelbart resultat af partnerskabet er en ny teknik og et nyt værktøj til indføring af fiberkabler hos kunderne. Værktøjet kaldes SmartDrawXS i Draka's portefølje og markedsføres uafhængigt af Plumettaz som DomoJet.

Det håndholdte apparat mindsker behovet for fibersplidsning og faglært arbejdskraft og forenkler samtidig opgaven med at indføre fiberen i kundens bygning. Værktøjet sikrer, at kablet eller ’tuben’ trækkes og fremføres med stabil kraft, og det bidrager til en besparelse på ca.15-30 pct. af omkostningerne i den kritiske fase, hvor fiberen skal ind i bygningen. Teknikken kan anvendes til både udendørs og indendørs installationer.

- Plumettaz kompletterer vores ydelser og er derfor den ideelle partner. I fællesskab kan vi skabe omkostningsreducerende løsninger for FTTH-industrien, hvilket SmartDrawXS er bevis på, siger Edgar Aker, Marketing Director, Draka Communications Solutions.

Jouni Heinonen, der er adm. direktør for Plumettaz tilføjer:
- Vi er glade for at arbejde sammen med en markedsledende virksomhed inden for FTTH-udrulning. Vores samlede erfaring og fælles udviklede produkter vil gøre de sidste faser af FTTH-installationer billigere, samtidig med at det er en mindre krævende proces for slutbrugeren at få fiber til hjemmet.

Forrige1234567891011Næste

Elektronik & Data • Odsgard A/S • Stationsparken 25 • 2600 Glostrup • Tlf: +45 4345 1063