Send til en ven   Udskriv15/2 2010 kl. 14:24
Send til en ven

Professionelle endoskoper

Elma Instruments har fået agenturer for tyske ItConcepts program af endoskoper, der kan brugen i en lang række industrielle applikationer.

Elma Instruments A/S har udvidet agenturporteføljen med high-end endoskoper fra ItConcepts i Tyskland, som i en årrække har leveret produkter til såvel industrien som  private virksomheder i hele Europa.

ItConcepts er markedsførende inden for Remote Visual Inspection (RVI), og firmaet har produkter til mange forskellige opgaver og applikationer. 
 
Alle RVI løsningerne er baseret på et fleksibelt iSeries videoendoskop, som har 2 eller 4 vejs artikulation, diameteren er 4, 6 eller 8mm, mens længden kan vælges imellem 1,5 og 7,5m.


Videosensoren kan enten være baseret på SONY CMOS eller SONY CCD teknologi, hvilket giver meget skarpe og farveægte billeder. De indlagte optiske fibre sørger for at transportere lyset fra den eksterne lyskilde til endoskopets optik. Alle funktioner på endoskopet klares med én hånd, således at man har den anden hånd fri til, at fremføre proben.

Til visning af billederne anvendes f.eks. iCapture, som er en meget kompakt videoenhed, der også kan gemme billederne, der tages under inspektionen, på det udtagelige memory kort. Den 4” store TFT skærm har On Screen Menu og vejer kun 580g, den kan strømforsynes fra et Power Pack bælte eller 230V. iCapture er forsynet med S-VHS videoudgang. 

Til inspektionsopgaver hvor mobiliteten har høj prioritet har ItConcepts udviklet iRis systemet. iRis er et én-håndsbetjent endoskop som kun vejer 1,5 kg. Det er forsynet med en kraftig centralt placeret LED lampe som kan varieres i styrke. Alle funktioner, såsom at styre endoskoptippens retning, 'fryse' og gemme billedet samt justering af lyset foretages lige under iCapture enheden, således at selve proben kan fremføres med den anden hånd. Når endoskopet ikke lige anvendes, hænges det på brystet med proben fastgjort i den medleverede nakkestrop.

Til inspektioner hvor der stilles krav til video dokumentation anvendes den super kompakte iTool lyd og billede optager med 6,8” TFT skærm, fra den kan videosignalet sendes videre til en PC via USB eller ekstern monitor, således at andre, uanset hvor i verdenen de er, kan følge med. iTool har bl.a. tekstgenerator og lyd optager så kommentarer til hver billede kan tilføjes når disse gemmes. iTool byder også på en lang række andre funktioner så som White Balance og lukketidsstyring, hvilke gør at der kan foretages RVI selv på steder, hvor der kun kan anvendes et minimum af kunstigt lys.

Alle systemer leveres komplette og klar til brug, alt efter omfanget af tilbehør vælges den optimale transportkuffert. iCase kufferterne har automatisk oprulning af endoskopproben og er indrettet så alle dele ligger optimalt beskyttet. De er ligeledes forsynet med hjul og teleskopisk transporthåndtag.

Ud over de nævnte modeller producerer IT Concepts en lang række tilbehør, så som batteribælter, udskiftelige linser, små LED lyskilder og overgangstykker som gør at man kan anvende det enkelte endoskop på allerede eksisterende videoenheder og lyskilder, selvom de er fra andre producenter.
www.elma.dk

Elektronik & Data • Odsgard A/S • Stationsparken 25 • 2600 Glostrup • Tlf: +45 4345 1063