Send til en ven   Udskriv18/11 2009 kl. 17:01
Send til en ven

Organisationsændring i HPI Electronics A/S

Egon Lykke Nielsen er udnævnt til ny salgs- og marketingdirektør i HPI Electronics.

Efter fælles overenskomst er det besluttet at salgs og marketingdirektør Michael Schou Rasmussen fratræder sin stilling, og umiddelbart udtræder  af HPI Electronics A/S direktion og bestyrelse.

Beslutningen skyldes bestyrelsens ønske om en slankere og mere opsøgende salgsledelse, for at tilsikre en fortsat fremdrift i salget, og opfyldelse af målsætning og vision om den videre strategiske udvikling af selskabet, forklarer firmaet i en pressemeddelelse.

Egon Lykke Nielsen  er blevet udnævnttil ny salgs og marketingdirektør, og han overtager således det overordnede ansvar for salgsorganisationen i HPI Electronics A/S og Danbridge A/S. Egon Lykke Nielsens tilgår stillingen med flere års erfaring og fine resultater fra Hamann Electronics A/S, samt stor salgs og ledelseserfaring fra sit tidligere internationale virke i anden Industri med erfaring i kompliceret teknisk salg.

Der er allerede en proces i gang, med sigte på umiddelbar ansættelse af 1-2 nye sælgere og teknisk salgssupport til salgsafdelingen. Disse nyansættelser sker for at sikre en umiddelbar styrkelse af den direkte kundekontakt og en ny og projektorienteret tilgang til nye og nuværende kunder – dernæst opmandes der i den tekniske support for at sikre en god løsningssammenhæng for kunderne.

HPI Electronics A/S har senest etableret nye faciliteter i Roskilde, her er samlet salg og marketing, teknisk support, prototype produktion, projekt styring og enkelte andre produktioner – samt en del af firmaets administration – endvidere er datterselskabet Danbridge A/S og AJB Industri placeret på samme adresse.

Forrige123Næste

Elektronik & Data • Odsgard A/S • Stationsparken 25 • 2600 Glostrup • Tlf: +45 4345 1063