Send til en ven   Udskriv12/8 2010 kl. 13:06
Send til en ven

Ny Linux platform 10-dobler ydelsen

Skov A/S introducerer næste generation af staldcomputere baseret på en helt ny og
fremtidssikret Linux platform, der er udviklet af fra RoseTechnology A/S. 

Landbruget investerer dobbelt så meget i ny teknologi Historisk har teknologiudviklingen betydet store produktivitetsgevinster i landbruget. De seneste tilgængelige tal fra Danmarks Statistik viser, at i 2005 producerede den enkelte medarbejder 2,5
gange mere end i 1990. For industrien generelt steg produktionen kun med 1,25 gange per medarbejder.

Investeringerne i ny teknologi inden for landbruget er da også stor. Sammenlignet med industrien generelt investeres der dobbelt så meget per arbejdsplads – nemlig 450.000 kroner per medarbejder i 2005 og de helt store landbrug investerer ca. 3. millioner kroner per medarbejder.


Hos Skov A/S i Glyngøre er man glad for landbrugets store fokus på teknologi og produktivitet, fordi det har skabt grundlaget for en betydelig international industrivirksomhed, der leverer til landbrug over hele verden.

Senest har Skov lanceret næste generation af klimacomputere til stalde. En kontinuerlig og effektiv overvågning og styring af klimaet i moderne svine- og kyllingestalde er krævende med mange styringsparametre, blandt andet ventilation, temperatur, CO2 og luftfugtighed. Derfor havde Skov brug for langt højere ydelse til deres nye klima- og produktionscomputere, ligesom der var behov  for en helt ny brugerflade.

Linux 10-dobler ydelsen

Løsningen blev en helt ny hardwareplatform fra RoseTechnology, som booster ydelsen med 1.000 procent i forhold til den gamle løsning. Det er en Linux løsning baseret på standardkomponente, som inkluderer en ARM9 processorenhed, hvilket giver mulighed for billigere hardware. Skov får således 10-doblet ydelsen til samme kostpris. Linux platformen giver andre fordele, f.eks. bliver softwareudvikling langt hurtigere og mere effektiv.

RoseTechnology har udviklet hele den centrale platform inklusiv elektronik, tilpasning af Linux operativsystem, hardware ind- og udgange samt drivere.

- RoseTechnology har en meget stor viden omkring Linux platforme, som de effektivt har formået at implementere i vores løsning. Så har vi kunnet koncentrere os om udviklingen af softwareapplikationer og dermed skabe værdi for vores kunder,  fortæller Jesper Mogensen, udviklingschef hos SKOV A/S. Han fortsætter:

- Med valget af Linux platformen har vi fået en ekstra gevinst, fordi en række softwarekomponenter, som vi har brug for, indgår som standard i Linux.

Dynamisk brugerflade og indlejret kommunikation

Hver enhed kan styre klimaet i to stalde via en styreenhed, hvortil der er knyttet et
betjeningsdisplay. RoseTechnology platformen har givet Skov muligheden for at introducere en helt ny man-machine interface løsning (HMI). Den indlejrede CAN Bus kommunikation sørger for sikker og effektiv kommunikation mellem styringsenhed, følere og relæer ude i staldene.

Selve betjeningsfladen er helt ny med trykfølsom LCD-skærm, hvilket gør betjeningen meget mere enkel og dynamisk. Her har RoseTechnology udviklet interfaceprint, backlight til skærmen og basisstyring til 'touch-funktionen'.

Kendetegnede for RoseTechnologys softwareløsninger er brugen af Linux standard
softwarekomponenter, i modsætning til Skovs tidligere egenudviklede software, som krævede lang oplæringstid. Dermed har Skov kunnet koncentrere sig om udvikling af applikationerne til styring af klimaet i staldene.

Fremtidssikret med trådløs kommunikation

Linux platformen er forberedt til fremtidig trådløs kommunikation. Dermed kan Skov hurtigt implementere trådløs Wifi- kommunikation ude i staldene. En Wifi-løsning vil mindske antallet af kabler. Dermed reduceres installationsomkostningerne, og risikoen for at få kabler ødelagt af skadedyr mindskes også. Løsningen er testet i samarbejde med Ingeniørhøjskolen i Århus.

Apparatsikkerheden er selvfølgelig på plads med høj EMC sikkerhed og et netværk, der kan klare transienter på 4kV, så systemet er resistent over for lynnedslag..

Forrige123Næste

Elektronik & Data • Odsgard A/S • Stationsparken 25 • 2600 Glostrup • Tlf: +45 4345 1063