Send til en ven   Udskriv5/5 2010 kl. 16:16
Send til en ven

Ny MicroTCA platform

Ny Kontron OM6060 MicroTCA platform understøtter multiple 'fabric'-implementeringer samt multiple processor- og AdvancedMC I/O-modulkonfigurationer.

Kontron har introduceret en ny Kontron OM6060 MicroTCA platform, der er en kompakt og modulær udviklingsplatform, som er konfigureret til design, evaluering og test af små, kompakte og højt integrerede multiprocessor systemer.

Kontron's nye MicroTCA platform OM6060 er beregnet til designere, der har behov for en kosteffektiv løsning til hurtig udvikling af prototyper i testudstyr samt i packet-processerings- og industrielle applikationer. Chassiset har en højde på 3U, en dybde på 250 mm og en bredde på 156 mm. Chassiset indeholder en AC strømforsyning og ventilatorer med et luftflow nedefra AdvancedMC slot'ene og op gennem chassiset.


OM6060 MicroTCA platformen kan udstyres med op til seks AMC-moduler i mellemstørrelse og et MicroTCA Carrier Hub (MCH) modul i fuld størrelse og understøtter multiple PCI Express-, Gigabit Ethernet- og Serial RapidIO (SRIO) konfigurationer.

Kontron OM6060 platformen giver udviklere en øget fleksibilitet ved MicroTCA platformudvikling, som gør det lettere hurtigt at finde en ideel løsning til de specifikke applikationsbehov og dermed reducere udviklingsarbejdet, 'time- to-market' og TCO-omkostningerne (Total Cost of Ownership).

Kontron's OM6060 MicroTCA platform understøtter multiple CPU'ere og I/O-boards over PCI Express (PCIe) uden behov for en ekstra PCI Express 'fabric'-switch, hvilket medvirker til at reducere systemomkostningerne. De nødvendige PCI Express 'fabric'-kloksignaler genereres på Kontron OM6060 platformens backplane. Den kompakte MicroTCA platform er også forsynet med Ethernet tilslutning til alle AMC-modulerne.

I disse konfigurationer findes der en Ethernet switch integreret på MCH-modulet. Afhængigt af det krævede Ethernet featureniveau kan Kontron enten levere et low-cost 'unmanaged' MicroTCA Carrier Hub modul, benævnt Kontron AM4901, eller et fuldt featureudstyret Kontron AM4904 MCH-modul med carrier-klasse switching- og management features.

Til packet-processeringsapplikationer er Kontron OM6060 platformen forsynet med ekstra direkte Ethernet forbindelser mellem AMC slot 1 og fire nabo-AMC slots, som kan udstyres med et AMC packet-processormodul, som f.eks. et Kontron AM4204 eller AM4210 Gigabit Ethernet/10 Gigabit Ethernet intelligent I/O-modul.

Der kræves ikke 10 Gigabit Ethernet 'fabrics' og -switche, hvilket reducerer systemkompleksiteten og antallet af boards og resulterer i lavere samlede omkostninger. En alternativ mulighed er, at Kontron OM6060 MicroTCA platformen kan anvendes med højhastigheds Serial RapidIO forbindelser i punkt-til-punkt konfigurationer mellem nabo-AMC-moduler.

Hvis der ikke er behov for Ethernet tilslutning, kan omkostningerne reduceres ved at anvende et MicroTCA Carrier Management Controller modul (MCMC-modul) på backplanet. Da alle AMC-'bays' er fuldt kompatible med AMC standarderne og MicroTCA standarden, kan designeren anvende ethvert standard-compliant AMC-modul. Kontron kan endvidere efter anmodning levere OM6060 platformen med kundespecifikke backplane-konfigurationer til OEM serieproduktion.

De mange forskellige konfigurationsmuligheder over backplanet gør den nye Kontron MicroTCA platform OM6060 særdeles velegnet til et bredt spektrum af applikationer.

For yderligere information om den nye Kontron MicroTCA platform OM6060:
http://www.kontron.com/products/systems+and+platforms/microtca+integrated+platforms/om6060.html

For yderligere information om Kontron MCH-modulet AM4901: http://www.kontron.com/products/boards+and+mezzanines/advancedmc/microtca+carrier+hub+mch/am4901.html

For yderligere information om Kontron AM4204 og AM4210 modulerne:
http://www.kontron.com/products/boards+and+mezzanines/advancedmc/io/am42xx.html

For yderligere information om MicroTCA platformen:
http://www.kontron.com/microtca

Forrige12345678910Næste

Elektronik & Data • Odsgard A/S • Stationsparken 25 • 2600 Glostrup • Tlf: +45 4345 1063