Ny jobportal vil gøre livet nemmere for arbejdsgivere og ingeniører

Freelancer Worldwide har lanceret ny webportal, der sigter på at gøre det nemmere for virksomheder og freelancere at komme i kontakt med hinanden.

Freelancer Worldwide A/S hedder firmaet bag en ny webportal, der sigter på at gøre det nemmere for virksomheder og freelancere at gøre forretninger med hinanden.  

Ejerne bag Freelancer Worldwide A/S er sikre på, at arbejdsmarkedet i de kommende år vil blive mere nuanceret, end vi kender det i dag. Det bekræftes i landets aviser nærmest dagligt, hvor virksomhederne skriger på fleksibel arbejdskraft.

- Man vil gå fra at være ansat i en 37 timers arbejdsuge hos en fast arbejdsgiver til at blive en del en model, hvor firmaer typisk ansætter projektmedarbejder til at medvirke helt eller delvis i et given projekt for en tidsbegrænset periode. Vi forventer især, at se denne trend inden for ingeniørbranchen og byggebranchen, og det er netop her FreelancerWorldwide.com kommer til sin rette, mener firmaets direktør Henrik Nørgaard Nielsen. 

FreelancerWorldwide.com platformen er lavet, så den afspejler behov og ønsker hos både freelancere og virksomhedere. Firmaer kan nemt finde egnede freelancere til alle tænkelige tidsbestemte projekter, mens freelancere gratis kan fremvise deres kompetenceprofil og byde på forskellige jobs, i hele verden vel og mærket.

Som navnet antyder, har Freelancer Worldwide ambitioner om etablering ud over landets grænser, men vil hovedsageligt i starten koncentrere sig om Europa, men der er i øjeblikket planer om oprettelse af kontorer i henholdsvis USA, Mellemøsten og Asien, hvor partnere bliver tilknyttet løbende.

10/2 2016